Tryk-ordbog

Hvis du ikke er helt velbevandret i tryksager, trykbegreber og design-termer, har vi lavet en liste af de mest anvendte herunder.

Disse begreber er særligt vigtige, når du skal oprette en trykfil til dine tryksager. Du kan læse mere om hvilke krav vi har til en trykfil her

Har du flere forslag til begreber, vi kan liste op her, så send os gerne en e-mail. Det kan du gøre her

Begreber

Hvad betyder CMYK?

CMYK er en farveskala, baseret på farverne Cyan, Magenta, Yellow og Key (sort). Det er den skala, man bruger til at blande farver til tryksager.

På flere af vores produkter kan man vælge mellem 0, 1 eller 4 farver på enten en eller begge sider. I de tilfælde angives valgte farver f.eks. som 1+0 (en farve på en side), 4+0 (alle farver i CMYK på 1 side), 4+4 (alle farver på begge sider).

Hvad betyder DPI

DPI står for Dots Per Inch, og er et udtryk for hvor tæt pakket trykpunkter er i et trykt billede. Jo højere DPI, jo skarpere billeddetaljer.

I samme boldgade, er et digitalt billede opløst i PPI (Pixels Per Inch), hvilket beskriver hvor højt opløst et billede er.

Benytter man billeder i sine tryksager, er det vigtigt, at man vælger højtopløste billeder, så kvaliteten ikke bliver dårlig.

Der er forskel på, om man har et lille visitkort eller et stort banner, når man skal bruge højtopløste billeder. Det kan du læse mere om på vores side med tips og råd

Hvad betyder Bleed?

Bleed er den ekstra margen, som en trykfil skal have. Bleed er typisk 3mm ekstra indhold, som bliver skåret fra.

Hvad betyder skæremærker?

Skæremærker er det område på en trykfil, der angiver hvor indholdet skal skæres. Det vil typisk også bestå af de 3mm bleed, som trykfilen indeholder.

Se et eksempel på vores Tips og råd side

Hvad betyder farvenotationen 4+0, 4+4 osv.?

Dette er måden at fortælle hvor mange farver, der skal være til rådighed på 1 eller begge sider af det medie, man trykker eller printer på.

I farveskalen CMYK er der 4 farver, Cyan, Magenta, Yellow og Key (sort). Disse 4 farver kan kombineres til alle farver, når de trykkes eller printes.

  • 1+0 betyder sort på 1 side
  • 1+1 betyder sort på begge sider
  • 4+0 betyder alle farver tilgængelige på 1 side
  • 4+4 betyder alle farver tilgængelige på 2 sider

Hvad er forskellen på et hæfte, en folder og en flyer?

Et hæfte er sat sammen af flere ark, og er hæftet i siden eller i toppen. Se mere om hæfter her

En folder et et ark, der er foldet i minimum 2 folder. Se mere om foldere her

En flyer, også kendt som løsblad, er et enkelt ark, med en forside og en bagside. Se mere om flyers her